Hvad er et Quora-rum?
Rum er en ny funktion, der tillader personer at organisere samlinger og oprette fællesskaber omkring delte interesser og fælles smag. Rummene kan bruges på adskillige måder, og vi lancerer funktionen med en mangfoldig gruppe af skabere, som reflekterer udvalget af muligheder. For eksempel:
- En gruppe af personer kan samarbejde om at indsamle de mest interessante svar og links inden for et bestemt interesseområde.
- En enkeltperson kan bruge rum til at organisere deres egne tekster i forskellige sektioner
- Et fællesskab af personer kan oprette et rum, hvor de kan have delte samtaler med hinanden.
Hvordan adskiller rum sig fra blogs?
Rum har færre begrænsninger ved bidrag og understøtter delinger, links og korte opslag. Vi har lært en del af vores erfaring med blogs og vi mener, at deling af viden virker bedst i grupper, uanset om de er store eller små. Vi ønsker at støtte denne brug. For eksempel kan man i forhold til et specifikt rum vælge, om rummet skal være åbent for kommentarer fra alle brugere eller bare fra rummets egne bidragsydere, og vi vil fortsætte med at udvide dette sæt af funktioner over tid.
Hvordan kan jeg starte et rum?
Vi er glade for at kunne fortælle, at alle kan oprette et rum i det engelske Quora ved at gå til siden Rum og klikke på "Opret rum"!
Hvilke roller er der i et rum, og hvad kan hver rolle gøre?
Hvert rum starter med en ejer, og en ejer kan invitere andre fra fanen Personer til at få enhver af de følgende roller:
En ejer kan gøre følgende:
- Overføre ejerskab
- Godkende eller afvise indsendte bidrag
- Ændre indstillinger for rummet, inklusive det at slå muligheden for at kommentere indhold fra
- Skjule indhold i rum
- Invitere andre til at blive administratorer, moderatorer, bidragsydere og følgere
- Slette rummet
Administratorer kan gøre følgende:
- Godkende eller afvise indsendte bidrag
- Ændre indstillinger for rummet, inklusive det at slå muligheden for at kommentere indhold fra
- Skjule indhold i rum
- Invitere andre til at blive moderatorer, bidragsydere og følgere
- Alt andet, som en moderator kan gøre
Moderatorer kan gøre følgende:
- Godkende eller afvise indsendte bidrag
- Skjule indhold i rum
- Invitere andre til at blive bidragsydere og følgere
Bidragsydere kan gøre følgende:
- Slå indhold op direkte i rummet
Hvordan kan jeg tilpasse mit rums webadresse?
Rum, der har fået mere end et bestemt antal følgere vil åbne op for en tilpasset webadresse – denne vil fra start blive angivet ud fra rummets navn. Ejere/administratorer kan til enhver tid ændre dette under indstillinger for rummet.
Hvordan kan jeg bidrage til et rum?
Enhver, som ikke allerede er bidragsyder, kan ansøge om at blive det ved at gå til fanen 'Personer' og klikke på banneret ”Ansøg her!”. Anmodningen bør indeholde en forklaring om, hvorfor du gerne vil blive bidragsyder. Rummets ejer og administratorer vil derefter gennemgå disse anmodninger.
Jeg er rummets ejer/administrator/moderator, hvordan kan jeg gennemgå anmodninger om at blive bidragsyder?
Ejere, administratorer og moderatorer kan se afventende anmodninger på fanen 'Personer' og have mulighed for at godkende eller afvise hver enkelt. At godkende en anmodning vil automatisk gøre anmoderen til bidragsyder, og disse handlinger vil blive gemt i administrator-loggen. Rummets ejere og administratorer kan også til en hver tid deaktivere brugeres mulighed for at anmode om at blive bidragsydere i rummets side med indstillinger (under ”Invitationer og anmodninger”).
Hvordan bliver administratorer eller moderatorer tilføjet til et rum?
Ejere kan invitere andre til at blive administratorer og moderatorer, for at få hjælp til at administrere indhold og indsendte bidrag i deres rum. For at invitere andre til at få en af disse roller i et rum, skal du gå til fanen 'Personer' og klikke på '+ invitation'-knappen i den relevante sektion.
Hvordan kan jeg finde ud af, hvem rummets administratorer er?
- Klik på rummets navn
- Vælg "Personer"-fanen, som befinder sig nedenunder rummets navn
- Administratorer (såvel som moderatorer, bidragsydere og følgere) vil fremgå af denne side
Hvorfor ser jeg indhold fra rum i mit feed?
Du vil se indhold fra rum i dit feed, hvis du:
- Følger rummet
- Følger forfatteren bag indholdet
- Nogen, som du følger, har stemt for indholdet
- Indholdet er fra et rum, som du synes om
Hvis du ikke vil se indhold fra et bestemt rum i dit feed, kan du ignorere rummet. Et rum kan blive ignoreret via dets hovedside, eller via indhold i feedet.
Hvordan kan jeg styre, hvor mange notifikationer jeg får fra et rum?
Gå til siden Rum og klik på ikonet med notifikationsklokken, som er placeret nedenunder rummets titel. Når du har klikket på ikonet, får du følgende valgmuligheder:
- "Alle notifikationer", som sender en notifikation hver gang noget nyt bliver slået op i rummet.
- "Kun højdepunkter", som kun sender en notifikation for det indhold i rummet, som har det højeste antal stemmer.
- "Notifikationer slået fra", hvilket slår alle notifikationer fra rummet fra.
Hvordan kan jeg dele et opslag fra et rum?
For at gøre det muligt for opslag at nå ud til en større målgruppe, har vi for nyligt introduceret muligheden for, at brugere kan dele opslag med deres følgere eller i et andet rum, som de er bidragsydere for.
For at dele et opslag, skal du klikke på knappen “Del” eller “Del igen”, som er lige under opslaget.
Hvis jeg skriver et opslag eller et link i et rum, hvem vil så kunne se det?
Følgerne af et rum vil kunne se opslag eller links, som du har delt i rummet. Det samme gælder for alle, der besøger rummet.
Hvis jeg kommenterer på et opslag eller et link i et rum, hvem kan så se det?
Kommentarer kan ses af alle.
Kan jeg begrænse hvilken type indhold, der bliver delt i et rum?
Rummets ejere og administratorer kan bestemme hvilke indholdstyper, der er tilladte, ved at gå til siden med indstillinger for rummet. De forskellige indstillinger vil fremgå under 'Indholdstilladelser'.
Kan jeg begrænse, hvem der kan se et rum?
Rum er offentlige og vil kunne ses af alle.
Vil nogen, som jeg har blokeret, kunne se eller kommentere på et rum, som jeg er med i?
At blokere nogen vil betyde, at de ikke kan se dine opslag eller delinger i et rum. De vil dog stadig kunne se og deltage i rummet. Hvis du er administrator for et rum, vil du kunne blokere den pågældende person fra rummet, uanset om du har blokeret dem via din profil eller ej.
Kan jeg annullere en invitation til at deltage i et rum som bidragsyder eller følger?
På dette tidspunkt vil du ikke kunne annullere en invitation. Du vil i stedet skulle vente på, at brugeren accepterer invitationen. Når den er blevet accepteret, kan du fjerne brugeren fra rummet ved at gå til ”Personer”, vælge "…” ved siden af den bruger, du gerne vil fjerne, og derefter vælge ”Blokér”. At blokere brugeren vil fjerne deres rolle som bidragsyder til rummet og gøre dem ude af stand til at deltage, kommentere på eller tilføje indhold til rummet. Bemærk venligst at en blokeret burger stadig kan følge rummet og se dets indhold.
Hvad sker der, hvis jeg blokerer en bruger fra mit rum?
At blokere en bruger fra dit rum vil fjerne dem fra rummet og gøre dem ude af stand til at deltage, kommentere på eller tilføje indhold. De kan stadig følge og se rummet. Denne handling kan fortrydes.
Kan en person, der ikke er bidragsyder, tilføje indhold til et rum?
Vi har tilføjet muligheden for, at ikke-bidragsydere kan tilføje opslag eller delinger til at rum, som skal godkendes af administratorer. Når en indsendelse er blevet accepteret, bliver den udgivet direkte i rummet.
For følgere eller brugere, som ikke er associerede med et rum:Du kan nu tilføje indhold til et rum, der tager imod indsendte bidrag. Du vil få en notifikation, hvis din indsendelse bliver accepteret.
For rummets ejere/administratorer/moderatorer:Du vil få besked, når der bliver lavet indsendte bidrag i dit rum, og du kan godkende eller afvise dem via fanen ”Indsendte bidrag”. Du kan desuden deaktivere muligheden for at tilføje indsendte bidrag for rummet i rummets indstillinger.
Kan jeg stille et spørgsmål i et rum?
Hvert rum kan nu starte dets egen evigt voksende samling af spørgsmål og svar. For eksempel kan forældre dele og diskutere et barns første biografoplevelse med hinanden, og du vil kunne være sikker på at få svar fra forældre, skrevet med henblik på en dialog med andre forældre.
Bemærk, at spørgsmål, som bliver slået op i et rum kun kan blive besvaret af bidragsydere i det pågældende rum.
Kan jeg angive en merit for et rum?
Du kan angive en merit for ethvert rum, som du følger. Denne merit vil som standard fremgå på alt det indhold, som du opretter i rummet.
For at angive en merit for et rum:
- Besøg "Meritter & højdepunkter" på din profilside og vælg "Rediger meritter"
- Klik på "Tilføj merit" og vælg "Rum" i rullemenuen
- Gå til "Vælg et rum" og skriv navnet på det rum, hvortil du gerne vil angive en merit
- Når et rum er blevet valgt, skal du angive din merit ved siden af "Beskriv en oplevelse"
Nogle tips til, hvordan gode meritter ser ud:
- Kort og specifik
- Nyttige, ikke vittigheder
- Har korrekt grammatik og stavning
Hvor kan jeg se statistik over og få indblik i mit rum?
Rummets ejere, administratorer og moderatorer vil se en "Statistik"-fane i deres rum, som vil fremhæve:
- En oversigt over rummets aktivitet
- Indholdsvisninger over tid
- De mest aktive brugere i rummet
- Det mest populære indhold i rummene
Desuden vil fanen “Personer“ give alle rummets besøgende mulighed for at se hvem der har bidraget med indhold i løbet af den sidste uge.
Vil indsendelser af spam blive filtreret fra i mit rum?
Vi har forbedret spamfiltret for indsendelser og tilføjet muligheden for at se hvilke indsendelser, der er blevet filtreret fra. Du kan skifte mellem at se filtrerede (standardvisning), alle og mistænkte spamindsendelser.
Spamfiltret er stadig i et tidligt stadie, og vi vil fortsætte med at forbedre det. Vi håber, at dette vil gøre det nemmere at administrere dine indsendelser.
Hvordan kan jeg overføre ejerskabet for mit rum?
Du kan overføre ejerskabet til en anden administrator ved at invitere dem til at blive ejeren via ikonet "…".
Hvad kan jeg gøre, hvis en ejer ikke længere er i stand til at drive et rum?
Rummets ejer kan overføre ejerskabet til en anden administrator. Hvis ejeren forlader Quora, vil ejerskabet automatisk blive overført til den administrator, som har været det længst.